Stub-og rodfræsning

Hos MK træfældning og topkapning udfører vi også stub- og rodfræsning. Til dette benytter vi vores egen maskine og kører hver uge. Således står din stub ikke i vejen for plæneklipperen alt for længe.

Bandit ZT1844

Maskinen er en Bandit ZT1844 med 38 HK. Den vejer 650 kg. og kører på bælter. Dette gør, at vægten er godt fordelt, så den efterlader ikke meget spor på underlaget. Den kræver en adgangsvej til stubben eller roden på 75 cm. i bredden.
Mange af vore konkurrenters maskiner kræver langt mere. Ved fræsningen fjernes stubbe og rødder sikkert og professionelt, så du som kunde ikke behøver at løfte en finger. Stubbe fræses typisk 15-30 cm. under græsplænens niveau og efterlader en mindre bunke muld / flis som et par uger senere kan jævne hullet eller benyttes til bede, kompost eller lign.
Synlige og større rødder fjerner vi også i forbindelse med fræsningen. Ved opmålingen af stubbens diameter måles der vandret, i centimeter, ved rodudløb. (der hvor stubben forsvinder ned i græsplænen)

    Normalprisen for fræsning af stubbe er 12-15 kr. pr. cm. stub inkl. moms og kørsel.
    Priseksempel: Din stub måler 38 cm. ved rodudløbet x 12 kr. = 456 kr. inkl. moms. Tilbuddet er baseret på, at du selv fjerner evt. overskydende muld / flis efter opgaven er udført.
    Minimum fakturering er 600 kr.
    Såfremt MK træfældning og topkapning har fældet dit træ kan vi også give tilbud på fræsning af din stub.

    Nedskårne hegn, hække og buske kan med fordel også fjernes ved fræsning. Det bedste resultat opnås når hæk og buske er skåret ned til ca. 10-15 cm over græsplænen. Rodfræsningen efterlader løs jord blandet med flis fra trærødderne. Dette kan let jævnes, og der kan sås græs eller beplantes på ny efterfølgende. Ved fræsning af hegn- og hække er prisen 125 kr. pr. løbende meter. inkl. moms.

    Herunder ses en stub vi graver op, da der var rør, ledninger og andet. Stubben er en 250 år gammel Japansk kirsebærtrærod, som i dag tjener et ældre ægtepar som bænk.

    Fordele ved at vælge os

    Faglærte medarbejdere

    Hos MK Træfældning tilbyder vi faglærte medarbejdere, der har stor erfaring med træfældning.

    Fuld forsikret

    Hos MK Træfældning har vi vores forsikringer i orden. Vi er altid fuld forsikret i forbindelse med træfældning og topkapning.

    Kunden i fokus

    Hos MK Træfældning har vi stor fokus på vores kunder og den altid gode service. Derfor arbejder vi altid efter dine præmisser.

    Copyright 2019 MK Træfældning & Topkapning